Projektet - Øget adgang til det åbne land

 

Øget adgang til det åbne land

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At kunne komme ud i den bolignære natur, er et fokuspunkt for mange landdistrikter, da det er denne, der kan benyttes flere gange om ugen. Imidlertid opleves det som en meget kompleks og svær opgave at gå i gang med.

Ønsket i landdistrikterne har både baggrund i fokus på øget bosætning, da det er kendt viden, at potentielle tilflyttere orienterer sig om muligheden for at benytte den omkringliggende natur, men der er også fokus på den øgede livskvalitet stierne kan medføre for de der allerede bor i landdistrikterne.

 

På baggrund af et tidligere projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune om kortlægning af eksisterende småveje og markveje i fire sogne i kommunen ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune og kommunens Landdistriktsråd at udvide konceptet med en ny runde og dermed en videreførelse af stiprojektet "Øget adgang til det åbne land" i landdistrikterne. Det tidligere projekt var finasieret af Friluftsrådet og den nye runde finansieres af kommunens landdistriktspulje med en ansøgningspulje på 180.000 kr., hvor lokale kan få hjælp til kortlægningen. Pengene kan ikke bruges på materialer.

 

Formålet med projektet er, at et sogn med en relativ lille indsats kan få udviklet et kort med et større stinet ved at få kortlagt de eksisterende småveje og markveje. Dermed skabes adgang til den nære natur ad veje, som ikke alle i et sogn har kendskab til på nuværende tidspunkt. Kortene kan udarbejdes efter lokale forhold og ud fra individuelle ønsker.

 

Kriterier for at søge puljen er:

  1. At der oprettes en lokal stigruppe
  2. At der laves en ansøgning, hvori gruppen beskriver, hvilken værdi projektet forventes at tilføre deres område.

 

 

 

 

De fire sogne

 

Vi har ind til nu arbejdet i fire meget forskellige sogne.

Det var ønsket, at have en spredt geografisk beliggenhed i Ringkøbing-Skjern kommune, som arealmæssigt er landets største kommune. Dernæst blev sogne med interesse for projektet naturligvis også valgt.

Væsentlige forskelligheder:

  • geografisk beliggenhed
  • naturbundne forskellige
  • forskellige i deres tilgang til opgaven – alderssammensætning i arbejdsgruppen, antal personer på opgaven, ønsker til output (vandring – cykling- kano)
  • forskellige udgangspunkter for hvad der friluftmæssigt allerede er etableret i sognet

 

Dels som følge af ovenstående er det ”spring” de enkelte sogne har taget i forbindelse med projektet meget forskelligt. Nogle steder har projektet affødt en stor nysgerrighed omkring lokalområdet potentialer indenfor friluftsliv og natur.

De fire sogne er samtidig pilotområder og skal afprøve Ringkøbing-Skjern Kommune idé om en web-app, som skal vise lokalområdets rekreative muligheder. Her skal kunne udvælges vandre, løbe, ride og cykelruter i lokalområdet. Desuden er det at vise parkeringspladser og overnatiningsfaciliteter i web-appen. Borgerforeningerne skal selv kunne bestemme, hvad de finder relevant at deres web-app skal vise. Borgere og folk på tur i området skal kunne tilgå denne app på byens hjemmeside, som i disse 4 byers tilfælde administreres af byens borgerforening.

 

De nedenfor nævnte punker er betragtninger vi har gjort i projektet med de fire sogne:

  • På markveje, hvor der er lovlig adgang jævnfør Naturbeskyttelsesloven, spørges lodsejer om vejen må markeres på kort. Dette medfører en del negative svar fra lodsejere, hvorfor vejen ikke markeres.
  • Fremgangsmåden med at spørge om lov, (hvor man har lov), kan have den dobbelt negative konsekvens, at tidligere ”brugere” af vejen, nu ved at lodsejer ikke er interesseret i færdsel, hvorfor man i princippet fratager dem glæden ved at komme ud i bynær natur. Naturoplevelsen er begrænset, hvis man ved, at man ikke er ønsket på en lokalitet.
  • Der hvor lodsejere er gået positivt ind i projektet, og har åbnet for adgang på deres arealer/markveje, har det haft en smittende effekt på andre lodsejere.
  • Det opleves, at især jægere sætter dagsordenen – både direkte på egen jord, men også indirekte overfor de landmænd de lejer jagtretten af. De presser landmændene ved at hævde, at markering med offentlig adgang (også der hvor der er adgang jævnfør Naturbeskyttelsesloven) skal afspejle prisen på jagtlejen.
  • Meget få mennesker kender deres ret til at færdes på markveje. Der er kommet den holdning, at der må man ikke færdes, og er man i tvivl om sin ret, bliver man hellere væk.
  • Projektet har i de 4 sogne sat fokus på adgangsregler i det åbne land – både hos ejer og benytter. Der har været en nyttig gensidig ”opdragende” effekt, som med fordel kunne spredes ud til sognene i landet, således at det åbne land igen opleves og bruges i landdistrikterne.
  • Lodsejere kan eje jord langt fra deres hovedbedrift. Der er en tendens til, at hvis lodsejeren bor i et andet sogn og ikke er et kendt ansigt i byen, så er det ikke så vigtigt at have accept til at markere vejen på et kort, som hvis lodsejeren bor i lokalområdet.
  • Som følge af strukturudviklingen i landbrugserhvervet er marker blevet større og derfor er markveje blevet fjernet. Dette er problematisk i forhold til at komme ud til den åbne natur og tæt på landskabet. Det er de hyppige ture til bolignær natur der har meget stor værdi for dem der bor i landdistrikterne, men også set i relation til bosætning.
  • Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune opført mange vindmøller i det åbne land. Der er forskellig holdning til, hvordan en vindmølle opfattes. Et faktum er dog, at der til vindmøllerne skabes nye veje i det åbne land.
  • Opstilling af vindmøller er ofte en særdeles konfliktfyldt proces i landdistrikterne. Et forslag kunne være, at der i tilladelserne fra kommunerne stilles krav om at de nye veje der etableres i forbindelse med møllerne samtidig skaber nye forbindelsesveje i landskabet og ikke blot ender blindt ved møllerne.
  • Kampagne omkring hvilke adgangsregler der gælder i det åbne land. En sådan kampagne kunne skabe gensidig respekt om det åbne land således at uheldige konfliktsituationer opstår. Mange landmænd ved fejlagtigt ikke, at der er offentlig adgang på markveje og §3 arealer og ”kommer til” at få skældt benyttere ud. Omvendt er der også eksempler på, at der ikke har været respekt for driften af agerlandet og tendens til at hundeejere i det åbne land ikke holder deres hunde i snor.
  • Landudviklerne har været i dialog med Landbrug & Fødevarer (Lone Andersen) omkring kampagne. Denne henvendelse kan følges op i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune.
  • Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunen går foran og viser vejen for, at der hvor der er lovlig adgang, der behøver man ikke lodsejers accept for at markere en rute på et offentligt kort. Herved løfter man konflikten væk fra landdistrikterne og placerer den i stedet på et højere niveau, hvor konflikten rettelig hører hjemme.
  • Denne model er benyttet i andre kommuner.
  • I processen er der i de fire sogne vakt en interesse for at få fortalt sognets historie. I et af sognene er der blevet fundet meget materiale i det lokale arkiv, som man ønsker at arbejde videre med formidlingsmæssigt i borgerforeningen. Her vil man blandt andet fortsætte arbejdet i regi af ”Spor i landskabet”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landdistrikter

 

Vi kan bidrage med nye projekter og forretningsudvikling – både når det drejer sig om, mennesker og bosætning, erhvervsliv samt natur og miljø.

Natur og miljø

 

Vi vil gøre det muligt at tjene penge på naturpleje, så naturen i vores egn får højere naturkvalitet og bliver endnu mere værdsat.

Lokale Fødevarer

 

Vi vil markedsføre vores egn som det vestjyske spisekammer. Vi vil arbejde for, at vestjyske produkter bliver det naturlige førstevalg i husholdninger og offentlige institutioner.

 

Udvikling

 

Vi skaber lokal udvikling. Vi henter tilskudsmidler hjem til vores egn, som skaber vækst og positive synergier - Vi vil vise vejen til at turde tage vækst og udvikling i egen hånd.

 

landudviklerne

-v Urup & Kaiser

Landudviklerne ApS- Ånumvej 28 - 6900 Skjern - CVR 35832599